Grande finale på “Hands on” projektet med Friskolen Østerlund. Et samarbejde mellem Trimatic Automation A/S og friskolens 9. klasse. Målet var at få inspireret nogle unge, der står overfor at skulle vælge uddannelse. Eleverne blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe; programmerings gruppe, fik til opgave at programmere en togbane. Den anden gruppe; mediegruppe, fik til opgave at skrive en artikel omkring samarbejdet.
Trimatic takker for samarbejdet med Danfoss, Siemens og Trine Lindén fra Commocean i forbindelse med skoleprojektet. To af artiklerne fra mediegruppen er blevet udgivet i Sønderborg nyt:
Friskoleelever er glade for at arbejde sammen med Trimatic
Friskolen Østerlund og virksomheden Trimatic har igennem mange år snakket om et samarbejde. I år gik det fra snak til handling, og det blev en stor succes.
Trimatic er en virksomhed med adresse i Nordborg. Firmaet arbejder til dagligt med programmering på højt plan. Virksomhedens stifter, Claus Sørensen, har gennem mange år tænkt, at det ville være en god idé at danne et samarbejde, fordi der er mangel på programmører.
Programmør er ikke det mest kendte erhverv, så samarbejdet giver reklame og gavner unge på samme tid. Firmaet har blandt andet programmeret systemet til en del af produktionen på Danfoss.
Til dagligt er 13 ansatte beskæftiget hos Trimatic.
Makkerskab mellem lokale
Samarbejdet mellem Trimatic og Friskolen Østerlund er en helt genial kombination. Skolebænken og arbejdslivet bliver en oplevelse, der gavner unge på en positiv måde. Arbejdet er delt op i to grupper: Mediegruppen og programmeringsgruppen.
I mediegruppen får man udvidet sine skriftlige kompetencer og i programmeringsgruppen er der fokus på den tekniske del. Programmeringsgruppen har fået til opgave at programmere PLC, som sender strøm til skinnerne, så modeltoget kører. Drengene har før arbejdet med programmering i ILD-fag på skolen, og det fangede deres interesse og derfor er det lige en opgave for dem. I deres fritid fylder computerskærmen meget, så deres viden indenfor området er meget stort. Pigerne er mere til det skriftlige arbejde, hvor man kan fokusere på det faglige. Klassen synes, det er en meget lærerig proces, og forældrene er enige.
Emilia Wendt Vilhelm, elev på Friskolen Østerlund, 9. klasse siger:
“Det er et meget lærerigt og kreativt initiativ fra skolens side. Det er dejligt, at vores lærer tænker ud af boksen, så vores undervisning bliver mere varieret”.
Birgitte Krogh Rasmussen, der til dagligt er lærer på Friskolen Østerlund, har været en af hjernerne bag samarbejdet. 9. klasserne har været på besøg på Danfoss, så de kan se, hvad programmeringerne bliver brugt til ude på fabrikkerne.
Hverdagen på skolebænken kan hurtig blive lang, men med en lærer som Birgitte Krog Rasmussen bliver undervisningen mere fængende for eleverne. Der er tonsvis af muligheder for at gøre timerne mere spændende, så eleverne fastholder deres fokus.
Elektroniske undervisningsmidler overtager dagene i de unges skolegang, men eleverne har kun godt af at komme ud af den lille boble, de er fanget i og se det virkelige arbejdsliv. Samarbejdet er et pragteksempel på, at vi ikke behøver overholde normerne inde for skolegangen.