Vi står midt i en vild udvikling, som vil forandre spillepladen for Danmarks produktion.

Derfor er vores dør altid åben for fritænkende talenter og arbejdsomme specialister. Vi elsker mennesker som motiveres af at skabe humlebier, der flyver, og som lider af seriøse tilfælde af GSD (Get Stuff Done).

Her er, på alle måder, masser af lys, højt til loftet og rart at være. Vi har plads til krøllede ærmer og store armbevægelser, og du kan være lige så introvert, du vil. Hvis du drømmer om at bidrage til industri 4.0 og interesserer dig for, at digitale landvindinger bliver til gavn for den næste generation, så er det samtidig meningsfuldt.

Uopfordrede ansøgninger sendes til job@trimatic.dk og du hører fra os, hvis din ansøgning er aktuel.
Alle ansøgninger behandles fortroligt bag dobbeltlukkede døre.

Vi søger en

El-konstruktør

Vil du med på en spændende vækstrejse?
Har du en solid el-teknisk indsigt og en passion for teknik?
Brænder du for at designe styringstavler i den nyeste teknologi?

Vi tilbyder
Et spændende og teknisk udfordrende job i en innovativ vækstvirksomhed, der udvikler banebrydende og kundespecifikke styringstavler. Vores kunder har typisk fokus på bæredygtighed og kommer fra forskellige industrier.

Vi arbejder med den nyeste CAE teknologi E-plan og vi vil løbende sørge for, at du bliver uddannet heri.

Du vil indgå i et stærkt fagligt team, hvor dine kompetente kolleger vil give dig den nødvendige oplæring i vores løsninger og metoder. Vi er teamorienteret, kvalitetsbevidste og arbejder mod fælles mål.

Vi har gode arbejdsforhold med løn efter kvalifikationer, pension og frokostordning og fri telefon. Arbejdsklimaet er uformelt med korte beslutningsveje.

Om jobbet
Du vil både selvstændigt og sammen med dine kolleger skulle designe, udarbejde layout og dimensionere styringstavler til vores kunder. Vi arbejder både med store og mindre projekter, hvorfor opgaverne varierer i omfang og kompleksitet.

Om dig
Du er teknisk stærk og har et godt overblik. Du er er omhyggelig og struktureret i den måde, du arbejder på. Du er grundig og tager selvstændigt ansvar for at levere i henhold til tilbud og tid. Du er god til at samarbejde på tværs og bidrager med et godt humør.

Praktisk information
Arbejdsstedet er Sønderborg. Startdato er hurtigst muligt, men vi venter gerne på dig. For yderligere information kan du kontakte direktør Claus Sørensen på tlf. 28 10 05 04.

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt til: job@trimatic.dk